Kældergalleriet under Brugsen i Torup

Torupvejen 156, Torup, Hundested

Lørdag den 11. maj til søndag den 7. juli 2024, Fernisering lør den 11. maj kl. 11-13, i øvrigt i Brugsens åbningstid.

Arrangør: Kunst I Torup



Billedkunst

Severin og Fridan: Maleri og keramik

Fernisering på udstillingen "Vi elsker!" med Lis Severin og Helene Fridan.

Lis Severin og Helene Fridan Pedersen lærte hinanden at kende på et kunstophold i Polen for 10 år siden. Siden da har de haft flere udstillinger sammen, ligesom de har udstillet i både ind- og udland hver for sig.

Lis Severin maler i sit hjem i Hareskoven og i sommerhuset i Hundested. Hun arbejder primært med akryl på lærred og akvarel, samt på det seneste også cyanotypi og tryk. Det er især farvernes samspil, der arbejdes med og gerne i temaer. Motiverne tager udgangspunkt i omgivelserne, mennesker og naturen. Herunder skildring af barnets leg, hvor Lis forsøger at fange det nu i legen, der får én til at føle, at tiden er gået i stå.

Helene Fridan bor i Faxe, og arbejder med keramik. Hun har en bred undervisningserfaring og har blandt andet ledet brændefyringskurser på Guldagergård i Skælskør.

Helene drejer, modellerer og støber sit keramik, alt efter hvilket udtryk hun ønsker. Hun laver selv glasurerne og foretrækker enkle metoder med brug af så få ressourcer som muligt. Brændefyring er den foretrukne arbejdsmetode, hvor asken bruges som glasur. Om sommeren er Helenes keramik 80 % co2-neutral, idet hun bruger solenergi til at opvarme keramikovnen. Målet er et naturligt udtryk, som rækker ud efter fortiden og ind i fremtiden.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden