Gjethuset

Gjethusgade 5, Frederiksværk

Søndag den 5. maj 2024, kl. 16.



Musik

Halsnæs Musikforening: Vandets Musik

5. maj 2024. Tema: Vandets Musik, Middelaldertoner. Vandets Musik - en temarække af koncerter.

Sæson 23/24 i Halsnæs Musikforening har overskriften "Vandets musik" og i sæsonens femte og sidste koncert vendes blikket mod en fjern fortid og dens musik: Middelalderen. Halsnæs og det omkringliggende Nordsjælland har dengang både haft klostre og slotte ved Arresø og for enden af fjorden ved den store middelalderby Roskilde. Der venter publikum en unik oplevelse med tre specialister på dette musikalske felt. OM MUSIKKEN: "Det levende vand", - koncert med Ensemble SYMPHONIA. Ensemble Symphonia blev grundlagt i 1998 i forbindelse med "Hildegard-året", hvor man fejrede Hildegard af Bingens 900 års fødselsdag, og består af sopran Marianne G. Nielsen og Mie Korp Sloth, organetto. Siden har de beskæftiget sig med Hildegard af Bingens sange og med musik fra hendes samtid og optrådt i både ind- og udland. Duoen har samarbejdet med forskellige musikere, ligesom de ved denne koncert udvider ensemblet med blokfløjtenist Karina Agerbo, der flere gange tidligere har været en del af ensemblet. Symphonia tager publikum med på en rejse tilbage til middelalderen sammen med én af fortidens mest betydningsfulde kvinder: Hildegard af Bingen. Hendes musik er uden lige og rummer elementer, der både slår den meditative og mere koncertprægede tone an. Den er som en kilde, der strømmer ud i hver eneste afkrog af kroppen og fylder sjælen. Det siges ikke bedre end med Hildegards egne ord: "Musikken er en bro mellem himmel og jord". Til koncerten vil hendes sange vil blive kædet sammen med arrangementer af danske salmer og instrumental musik fra samtiden. Hildegard af Bingen var begavet i særlig grad og udnyttede sine mange evner på bedste vis. Hun beskæftigede sig med alle sider af tilværelsen lige fra teologi, filosofi, lægekunst og musik til digtekunst og politik og hun efterlod vældige mængder i skriftlig form. OM KUNSTNERNE: Marianne G Nielsen, Mie Korp Sloth og Karina Agerbo er alle diplomuddannet fra Det kgl. Danske Musikkonservatorium i henholdsvis sang, orgel og blokfløjte. Marianne G Nielsen har bl.a. indspillet Hildegards værker på cd med Sequentia Köln og skaffet sig international kritikeropmærsomhed ved koncerter med ensemblet. Til dagligt synger hun i DR KoncertKoret. Mie Korp Sloth er organist ved Fredensborg Kirkerne og medlem af middelalderensemblet GIÒIA (sammen med Karina Agerbo). Ved koncerten spiller hun på et lille bærbart orgel, der kaldes et portativ eller organetto - en kopi af et middelalderorgel. Til trods for at der findes 3-4 kopier af instrumentet i Danmark, er Mie den eneste udøvende kunstner herhjemme. Karina Agerbo er, ud over sit hverv som organist og korleder i Klostermarkskirken, også blokfløjtespiller i SIRENA Recorder Quartet og GIÒIA. Koncertsted: Gjethuset, Frederiksværk, kl 16:00. Medlems billetpris: 100 kr., Gæste billetpris: 150 kr. Årskontingent: 150,-. Unge under 20 år: fri entré. Billetter kan købes på www.gjethuset.dk, dog kun til gæstepris.

Entré: 150 kr + evt. gebyr

Køb/bestil billet