Tilbage til søgeresultatet

Torup Marked 4/7/2020, tema "Børnenes Dag"

Kom til Torup marked lørdag d. 4/7/2020 med temaet -Børnenes Dag-.

Så går det videre: Lørdag d. 4/7 kl 10 er der Torup Marked med temaet "Børnenes Dag".

Tag børnene med på marked. Prøv dagens aktiviteter og tegn en tegning om Torup Marked, så vanker der et glas hjemmebrygget æblemost hos "Det Våde Får", - som kan mere end brygge godt øl. Og mon ikke dagens ret "Boller i Karry" også vil smage.
De voksne kan gå på jagt efter homemade børnetøj fra bekdesign i friske farver og former.

Som altid vil der være mulighed for at købe alskens varer på markedet lige fra sæsonens grøntsager også økologiske til herlige økologiske bøffer; oste af enhver art og kaliber også de særdeles vellagrede; syltetøj, bagværk, safter, sæbe produkter, gedeoste og is fra Tothaven, - og meget andet.

Specialiteter som likører, gin, rom, snapse, eddiker, sirupper, specialsylt er at finde.

Frisk brød i mange varianter fra det lokale bageri Kornsang tilbydes: Spelt boller, 4-korns honning-salt brød, sort rugbrød mm.

Vil man bage selv er der økologiske melprodukter fra Nordsjællands Fællesmølleri at finde. Du kan købe hvede, rug og ølandshvede i 1 og 2kg poser samt 12,5kg sække. Smag prøver på brød bagt med mølleriets mel oghør om mølleriet og de lokale kornavlere, som leverer råmaterialerne.

Til de sultne er der lækkert at få:
Supertoast
eller:
Boller I Karry med ris og brød, Boller lavet på gris fra
Uglekærgaard, hertil økologiske fuldkornsris,
sauce lavet af grønt fra Tollerup og brød lavet med mel fra
Nordsjællands Fællsmølleri.

Der er også mulighed for at aflægge Café Torup et besøg, den ligger ved Økosamfundet Dyssekilde's parkeringsplads.

Mikrobryggeri "Det våde Får" fra Helsinge leverer som altid deres gode øl.

Og så må ikke glemmes det faste indslag: Fællessang kl. 12:00.

Vel mødt på Torup Marked d. 4/7/2020 fra kl 10 til 15. Du finder markedet lige bag ved Dyssekilde station.

BEMÆRK: CORONA er desværre ikke slut endnu så arkedsgæsterne bedes tage hensyn. Der vil være separate ind- og udgange. Indgangen er som hidtil bag ved stationsbygningen

Find vej

Hvad: Torup Marked 4/7/2020, tema "Børnenes Dag"

Hvornår: Lørdag den 4. juli 2020, kl. 10-15.

Hvor: Dyssekilde Station

Pris: (Fri entré)

Læs mere på https://www.facebook.com/events/273042690612514/

Rediger arrangement